Opgrader dit hjem med forårsrengøring og planter
ANNONCE
Når først man kan mærke, at foråret er på vej, er det nemt at få lyst til at give ens hjem et nyt pust. Der er mange ting, man kan gøre for at bringe den friske følelse udenfor med sig ind i ens lejlighed eller hus. Et lille tiltag, som kan give en stor virkning, er at pudse vinduerne. Når solen skinner ind af beskidte vinduer, er det svært at nyde lyset, men nypudsede ruder lader alt lys komme ind og blæser vintermørket af vejen. Når først vinduerne er pudsede, kan man for alvor få et ubarmhjertigt syn af det rod og støv, som har samlet sig i krogene. Men det behøver ikke være en sur pligt at få styr på disse ting. Tag en søndag ud af kalenderen, sæt din yndlingsmusik på højtaleren og tag det fra en ende af. Man kan sagtens få en hyggelig dag ud af det, især hvis man slår sig sammen med en kæreste, veninde eller sambo og får tingene gjort som et team. Ja, faktisk kan det blive en ganske tilfredsstillende oplevelse at se ens hjem langsomt blive rent og ryddeligt.
Sorter dine ting, smid ud hvad du ikke bruger og find et sted i dit hjem, hvor det giver mening at opbevare de ting, som du stadig anvender fra tid til anden. Det kan også være en god idé at anskaffe sig nogle kasser, hvor man kan samle ting i forskellige kategorier. Det er meget nemmere at finde og holde styr på sine ting, hvis man ved, hvor elektronik, hårelastikker og vigtige papirer hører til. Man kan oven i købet anskaffe sig en labelmaskine, så man kan skrive små mærkater, så man aldrig bliver i tvivl om, hvor de forskellige ting hører til.
Når du har fået styr på rod og støv, kan du rigtig nyde dit arbejde og beundre dit forbedrede hjem. Forårs følelsen kan man understrege ved at gå i sin lokale plante butik og købe blomster eller planter. Blomsterne giver farve, duft og glæde, men er selvfølgelig en kortere fornøjelse, end hvis man vælger at købe planter i stedet. Der findes masser af smukke potter derude i alverdens størrelser, som kun venter på at blive fyldt med jord og en kaktus, plante eller måske et lille træ, kun fantasien sætter grænser.
Når først du har styr på hjemmet, venter haven også på at blive klar til sommeren med nyslået græs og friske blomsterbede.